Runderingsøvelsen i C- og B-klassen:
Her er fokus på opbygning af øvelsen, figurantens rolle og hundens glæde ved figuranten og motivation til at løse opgaven.
Vi arbejder med melding med halsgivning og med bringsel.
Hvordan arbejdes med øvelsen til træning.
Hvordan arbejdes med øvelsen som en konkurrenceøvelse.
Hunde på alle niveauer i DcH klasser er velkomne, men der er fokus på selve meldingen og figurantglæde.
Medbring: En hund - masser af lækre godbidder, legetøj, evt. bringsel/løsbid
Instruktør: Jette Nybo Andersen, DcH Esbjerg.
Jeg er KredsInstruktør i kreds 4 og har været medlem af DcH Esbjerg siden 1990. Jeg har for nyligt afsluttet dommeruddannelsen i DcH, samt er hundefører i eliteklassen med Pluto og i B-klassen med Snoopy.
Jeg har haft 5 labrador som alle har været stjerner på hver deres måde. Yngstemanden er dog en Malinois som også arbejder på at blive en stjerne.
Pluto er bringselshund, Snoopy er halsgivningshund
Jeg har tidligere gået nordisk rundering og spor.
Jeg træner med positive indlæringsprincipper, hvor træningssetup i indlæring sættes op til succes, så der altid skal være noget at belønne for.
Jeg stiller krav til mine hunde når vi træner, så hundene hele tiden udfordres på det niveau de er.